HomeBlogOvervejer i parterapi?

Overvejer i parterapi?

En gang imellem, så møder vi nogle bump på vejen. Det gælder også i vores forhold. Det er meget naturligt, men det kan være bump, der er svære at komme over uden hjælp. Det er ofte sådan, at man sidder fast i nogle bestemte adfærdsmønstre, der skaber en dårlig cirkel, hvor det er svært at bryde den. Når først forholdet er begyndt at køre skævt, så er det nemt at lægge mere og mere mærke til de fejl, man synes, modparten begår. Dette vejer meget tungere end de gode ting, som nemt bliver overset. Føler i, at i sidder fast i en hårdknude, så kan parterapi være muligheden for jer og jeres forhold.

Det er en styrke at søge hjælp

Det er ikke en skam at søge hjælp i parterapi. Det er derimod en styrke, at man kan række hånden frem og sige, at man har brug for hjælp. At der er knas i forholdet er heller ikke det samme som, at man ikke elsker hinanden. Nogle forhold har kørt på skinner, hvor alt var fryd og gammen, og her vil man gerne tilbage til. Det kræver bare en del selvindsigt og nogle redskaber, der kan hjælpe begge parter videre – sammen.

Parterapi kan både bruges, når tingene begynder at skride eller når forholdet er på kanten til at holde. Det klassiske scenarie er, at forholdet går fra at være passioneret og lidenskabeligt til at blive ædt op af daglige pligter og den travle hverdag. Man glemmer hinanden og der bliver kamp om, hvem der skal gøre hvad, for at få husstanden til at hænge sammen. Føler den ene part, at den giver mere end den anden, så er der rig med grobund for skænderier og diskussioner.

Nogle af de emner, der ofte tages op i parterapi, er emner som:

  • Hverdagsdiskussioner
  • Jalousi
  • Utroskab
  • Manglende sexlyst
  • Skænderier omkring børn og børneopdragelse
  • Tillidsbrud
  • Problemer med svigerfamilien
  • Den ene part føler ikke, at den anden part lytter
  • Problemer i forhold til at nå det praktiske
  • Følelsesmæssige problemer i forhold til en ex
  • Diskussioner omkring fritid
  • Manglende gnist og parterapi som den sidst udvej inden skilsmisse

Måske du har foreslået parterapi, men hvor din partner ikke føler sig klar til det eller ikke er villig til at søge hjælp. Du kan dog sagtens starte uden din partner. I så fald booker du blot enkelt sessioner. Ved at du aktivt vælger at søge hjælp, så kan der begynde at blive arbejdet på forholdet på en ny måde fra din side af. Det er naturligvis mest optimalt, hvis begge parter er med om bord fra start af, men det giver alligevel også noget, at den ene part får terapi.

Ved at begynde parterapi, kan i undgå, at forholdet går mere og mere i knude, ligesom en knude, der strammes til og bliver sværere og sværere at få løsnet op. I kan finde en dygtig terapeut her: https://www.terapifordig.dk/parterapi-kobenhavn/. Ved at arbejde med jer selv og forholdet på denne måde, så vil i få redskaber til, hvordan i håndterer jeres konflikter på en hensigtsmæssig måde og får kærligheden til at blomstre igen.