HomeBlogHvor kan du finde en iPhone reparation i Århus?

Hvor kan du finde en iPhone reparation i Århus?

Hvis du ejer en iPhone eller en iPad og bor i Århus eller Randers, så er du heldig. Så har du nemlig en iPhone reparation lige for døren.

Selv om en iPhone er en ret robust lille sag, så er der alligevel meget der kan gå i stykker. Det er også lidt af hvert, sådan en iPhone skal finde sig i, i løbet at dens levetid. Ikke nok med at folk har den i baglommen og sætter sig på den. Nej, den bliver også brugt som øl oplukker, som hammer, spejl og løftestang. Og det er helt sikkert kun nogle få af de mange alternativer anvendelsesmuligheder folk kan finde på.

Har du fået røde ører nu? Pyt, så længe den holder til det. Men det gør sådan en iPhone jo ikke altid. Og når det så går galt med den, så smider mange den bare ud.

Smid ikke din iPhone ud, den kan faktisk repareres

Der opstår indimellem vandrehistorier om, at en iPhone slet ikke kan repareres. At de er limet sammen, og når der er noget galt, så skal den bare smides væk. Det er sludder og vrøvl. Selvfølgelig er en iPhone reparation mulig. Du skal bare vide hvordan, og det ved de heldigvis hos teledoktoren.

Ting som typisk kan gå i stykker med en iPhone er først og fremmest skærmen. Selv om den er lavet af panserglas, så kan den ikke overleve alt.

Hvorfor revner skærmen?

Nogle gange kan man undre sig. Det kan ske at du dropper din iPhone på et betongulv, eller kaster den endda højt i luften. Og når den lander, og du tror nu må det være sket, så har den kun nogle få ridser i lakken.

Andre gange triller den bare ud af lommen og på et parketgulv – og skærmen revner over det hele.

Der findes naturligvis fysiske forklaringer. Det er ikke nødvendigvis faldhøjden der er afgørende, men vinklen. Hvis din iPhone lander fx på ryggen, så sker der ikke noget overhovedet. Men hvis den slår i gulvet med et af hjørnerne, opstår der voldsomme spændinger i glasset. Og så revner det, selv om faldet slet ikke ser voldsomt ud.

Skal din iPhone have et nyt batteri?

En af de mest udbredte iPhone reparationer er batteriskifte. Indtil for få år siden havde alle smartphones kompakte batterier som du selv kunne skifte. I dag har de fleste integrerede batterier. Man kan undre sig hvorfor, fordi det gør det i hvert fald mere bøvlet og dyrere at skifte batteri.

Men der er nogle gode argumenter. Et batteri holder i dag 3-4 år. Nogle gange endda længere. Statistisk set, køber de fleste sig alligevel en ny iPhone inden batteriet er blevet dårligt.

Integrerede batterier er langt billigere end kompakte. Et integreret batteri er faktisk kun nogle elektrolytter og elektroder i en plasticpose. De tager også mindre plads. På den måde gør integrerede batterier din iPhone billigere.

Ulempen er at når batteriet skal skiftes, så skal din iPhone skilles af. Og det er der ikke alle der kan gøre selv. Så skal den bare til iPhone reparation.