HomeBlogSe skønne muligheder for koncerter i 2020/21 her

Se skønne muligheder for koncerter i 2020/21 her

2020 blev et år, der ændrede alt og corona kan mærkes alle steder. Kulturelle arrangementer var i lang tid aflyst og sat på standby, men nu er der heldigvis med forbehold åbnet op for disse igen. Derfor kan du med behørig afstand opleve en masse fantastiske koncerter på Gram Slot. Her kan du læse om et udpluk af hvilke kunstnere, du kan opleve i slutningen af 2020 og i 2021.

Anne Linnet

På Gram Slot kan du den 17. december 2020 opleve Anne Linnet. Anne Linnet stormede frem i 70’erne. Hun er kendt fra forskellige projekter som Shit & Chanel og Anne Linnet band samt en strygende solokarriere siden da. Hun er kendt for sine ærlige tekster, der bevæger sig på en spektrum fra alt mellem politiske tekster, tekster om kærlighed eller feministiske tanker. Hun er yderst kendt for at sætte musik til Tove Ditlevsens digt “Barndommens gade”. Den 17. december vil Anne Linnet give en forrygende julekoncert som en del af sin kirkekoncertturné.

Julie Berthelsen

I den søde juletid forkæler Gram Slot dig med muligheden for at komme til Julie Berthelsen julekoncert. Hun gjorde sig for første gang bemærket, da hun strøg ind i danskernes hjerter ved sin deltagelse i Popstars i 2002. Julie har siden da haft gang i musikken og rørt danskerne med sin smukke stemme. Hun sang sammen med Martin Brygmann den nu nærmest kanoniserede julesang “Jesus & Josefine” til julekalenderen af samme navn. Denne sang kan du med sikkerhed også opleve til Julie Berthelsens julekoncert den 18. december 2020.

Disco Tango

Disco Tango har Dansk Melodi Grand Prix som sit tema. Med et kompetent hold af sangere, der kender meget til det danske grand prix, bliver du taget med på en lille rejse tilbage i tiden til nogle af de størst øjeblikke i Dansk Melodi Grand Prix. De fantastiske sangere, som du skal se optræde til Disco Tango koncerten er Silas Holst, Anette Heick, Lonnie Devantier, Bryan Rice og Gry. Aftenen indebærer også en stor og lækker nytårsbuffet. Koncerten finder sted i det nye år på den 30. januar 2021.

Dodo and the Dodos

“Ligger du alene nu?” Så kom til en nostalgisk aften med ingen mindre end det elskede 80’er band Dodo and the Dodos. Du kender sangene: Vågner i natten, Giv mig hvad du har, Lev livet nu og mange flere. Du kan høre alle de dejlige hits fra din ungdom til koncert med bandet den 26. november 2021. Denne aften kan du også nyde den store buffet, inden du skal til ‘a trip down memory lane’ med skønne Dodo and the Dodos, som turnerer det danske land for 33. gang.

Gram Slot

Her kan du se, hvilke andre muligheder der, udover de nævnte, er for skønne, herlige koncerter på Gram Slot. Gram Slot tilbyder ikke kun koncerter men et væld af aktiviteter, oplevelser, events, mulighed for at holde fest og konferencer, restaurant, den skønne gårdbutik m.m. Og så naturligvis muligheden for at overnatte på et smukt hotel med masser af historie.