HomeBlogIsolering sænker varmeregningen fremover

Isolering sænker varmeregningen fremover

Helt tilbage fra oliekrisen i 1970’erne har varmeregninger og isolering været et omdiskuteret emne for mange af landets husejere, der ønsker at spare hvor de kan og stadig holde deres ejendom på et niveau, hvor det en dag kan sælges videre uden tab. Når man fyrer op i hjemmet er der mange steder i huset, hvor energien og varmen kan slippe ud gennem små sprækker i døre og vinduer. Men varmen kan også slippe ud gennem ydervægge og taget, hvis ikke man har isolering nok til at holde det indenfor, hvilket tærer voldsomt på varmeregningen.

Der findes forskellige typer isolering, én af de væsentligste at have in mente, hvis man ønsker at holde varmeregningen nede på et minimum er hulmursisolering. Denne form for isolering installeres naturligvis oftest når huset bygges, dog er der stadig huse, bygget før 1970’erne, der har ringe eller ingen hulmursisolering, hvilket man bør være opmærksom på, hvis man køber et gammelt hus. Det er hulmursisoleringen, der gør at varmen ikke så let slipper ud gennem ydervæggene, og samtidig sørger for, at kulden ikke slipper så let ind. Har man en ydervæg af mursten kan varme- og kuldeveksling gøre stor skade på sigt.

Få styr på de forskellige typer af isolering

Det er ikke nogen hemmelighed, at varme stiger opad når den først kommer ud af radiatorer, brændeovne eller husets fyr. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der er styr på hjemmets loftsisolering, da man ellers kan miste mange penge på elregningen, der bare stiger og stiger i vintermånederne. Langt de fleste kender til udtrykket ’at fyre for gråspurvene’, dog er det langt fra de færreste gråspurve, der sætter sig på ens tag, derimod kan man fyre for svalerne, der ofte bygger deres reder under tagspær, hvor varmen hurtigt forsvinder ud, hvis ikke ens isolering er i orden.

Er der problemer med kolde gulve i huset, kan man med fordel optimere dette ved at bruge isoleringskugler. Denne form for isolering har mere end én funktion, da den udover den umiddelbare kuldereduktion også kan medvirke til at ujævne gulve bliver glattet ud og kommer i vater. Der findes dog mange andre former for isolering, så hvis man skal i gang med at bygge sit ejer hus op fra grunden, kan man med fordel få en snak med en isoleringsekspert, der med garanti kan forklare de forskellige typer isolering i detaljer og rådgive om valget.

Isolering fremmer hussalget

I dagens Danmark går man meget op i energi mærker, især i forbindelse med hårde hvidevarer og ejendomme. Isolering er én af de ting, der er med til at fremme et kommende hussalg, hvis man går i disse tanker. Dette skyldes naturligvis, at man kan tillade sig at tage en højere pris for ejendommen, hvis huset har ordentlig isolering, men også fordi mange huskøbere går efter disse mærker. Mærkerne er inddelt på pædagogisk vis, med farvesammensætninger alle mennesker har samme associationer omkring, de går fra lysegrøn til mørkerød, hvoraf den lysegrønne er energimærke B eller højere og den røde er G, hvilket er lavest rangerende.

Energimærkerne siger noget om husets generelle stand, men har naturligvis størst betydning i forbindelse med energien, der skal til for at opvarme huset og holde det tempereret efter eget ønske. Hvis man har dårlig isolering i gulve, lofter, taget og ydervægge kan man ikke forvente at få et godt energimærke, da huset vil blive betragtet som værende utæt og en økonomisk byrde i forhold til energi. Man skal derfor tænke sig om og muligvis sørge for at få isoleret eller efterisoleret, hvis man tænker på at sætte sit hus til salg.