HomeandetDerfor skal du holde ferie i det jyske

Derfor skal du holde ferie i det jyske

Der er mange gode grunde til, at du skal holde din næste ferie i det jyske. Udforsk den fantastiske og vilde vestkyst, dyk ned i historien i det sønderjyske eller besøg toppen af Danmark i Skagen. Ja, mulighederne er mange, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser!

 

Hvis ikke feriebudgettet kan holde til en eksotisk rejse sydpå, kan et road trip rundt i Jylland helt sikkert også give dig en på opleveren. Læs videre og bliv meget klogere på, hvordan du kan sammensætte den perfekte ferie – vi har nemlig lavet en komplet guide. Og hvad end du foretrækker at overnatte på hotel, i telt, i campingvogn eller på et feriecenter i Jylland, så indeholder denne rute den perfekte kombination af afslapning og aktivitet.

 

Første stop: Sønderjylland 

Du skal uden tvivl starte ferien i det sønderjyske, hvor du med garanti vil komme ned i gear med mulighed for at gå på opdagelse i massevis af kulturskatte. Og så kan du jo tanke op med drikkevarer og ’bum’ over grænsen. Kan du komme i tanke om en bedre måde at starte ferien på?

Start med en tur over grænsen og besøg efterfølgende den smukke og charmerende by Haderslev. Oplev de brostensbelagte gader og bindingsværkshusene i den gamle bydel, besøg Haderslev Domkirke, og nyd den dejlige stemning på en af byens mange cafeer og restauranter.

 

Andet stop: Vestkysten

Der er noget helt specielt og unikt over den danske vestkyst. Når du begynder at nærme dig den vestlige del af Jylland, vil du hurtigt opdage, at både naturen og stemningen omkring dig ændres – til det bedre. Naturen er fuldkommen unik i en perfekt kombination af råt landskab og fredelig atmosfære. Løb en tur i vandkanten, læs en god bog i klitterne eller kast dig ud i sjov leg med drager på stranden. Besøg en lokal fiskerestaurant og nyd den salte brise fra kysten. Dette andet stop på din ferie vil med garanti få pulsen ned og stressen ud af kroppen.

 

Tredje stop: Midtjylland  

I den absolut sydligste krog af Midtjylland finder du Billund. Det perfekte stop for den eventyrlystne eller børnefamilien. Du ved sikkert godt, hvilke to destinationer der hentydes til: LEGOLAND og Lalandia. To perfekte steder at besøge, hvis der er brug for lidt fart over feltet, hvor underholdning og leg er i højsæde. Plask rundt i vandlandet eller få pulsen op i en vild forlystelse.

 

Fjerde stop: Østjylland

Efter den har fået fuld gas i Billund, er det tid til at komme en smule ned i gear igen – nu går turen nemlig til Aarhus. Så nej, du skal ikke 100 % ned i gear endnu. Her er det i allerhøjeste grad for at få nogle feriedage, der virkelig matcher lige præcist dine behov. Hvis du har mest lyst til at opleve et stykke unik historie, skal du med garanti en tur forbi Den Gamle By. Tag også et smut ned i Latinerkvarteret og shop amok i de mange specialbutikker, gå ned til havneområdet og oplev Dokk1 eller tag en våd aften i byen. Uanset hvem du er, og hvem du er på ferie med, er Aarhus en fantastisk by at tilbringe et par dage i på ferien.

 

Femte stop: Djursland

Femte stop på ferien er Djursland. Det er fuldkommen uundgåeligt at skulle et smut forbi denne del af Danmark. Her kan du tilbringe et par tiltrængte afslappende dage efter en tur i den pulserende storby. Besøg et feriecenter i Jylland, hvor der både er plads til afslapning, action og sjov. Nyd timerne i et eksotisk vandland, konkurrér på minigolfbanen, gå en tur i de naturskønne områder og meget, meget mere. Her er virkelig plads til alle, uanset om du er afsted med vennen, veninden, kæresten eller hele familien.

 

Sjette stop: Nordjylland 

Efter et par afslappende og sjove dage i et feriecenter, er det tid til feriens sidste stop – og det er naturligvis i Nordjylland. Ja, faktisk det absolut nordligste punkt i Danmark: Skagen. Kig butikker, spis massevis af is, se de ikoniske røde fiskerpakhuse på havnen og spis dig mæt i fisk og skaldyr sammen med et godt glas mousserende vin. Du skal naturligvis også en tur ud på Grenen og køre en tur med Sandomen. Du vil opleve en fantastisk og eksklusiv stemning, hvor byen virkelig liver op, især i de varme sommermåneder. Hvilken måde er bedre at slutte ferien på, end en tur til Skagen fyldt med gastronomiske oplevelser og unikke seværdigheder?

 

Der er naturligvis intet i vejen for at tilføje eller fjerne et stop eller to på dit road trip gennem Jylland – du skal bare huske, at hver eneste landsdel har noget fuldkomment unikt at byde på, hvad end det er brostensbelagte gader og bindingsværkshuse i det Sønderjyske eller friskfanget fisk i det Nordjyske. Rigtig god ferie!