Få ro i klassen med en Tangle

Hvis er folkeskolelærer eller har prøvet at have med mindre børn at gøre på den ene eller den anden måde, er man helt garanteret klar over hvor svært det kan være at få børnene til at koncentrere sig om det de skal. Nogle børn kan have helt utroligt svært ved at koncentrere sig og høre efter i undervisningen, og dette kan have en negativ effekt på de andre børns koncentration hvis de ukoncentrerede børn begynder at lege med deres penalhuse eller at klikke med deres kuglepenne. Dette har ledt til et behov for noget som de ukoncentrerede børn kan pille ved eller lege med uden at det larmer og forstyrrer de andre i klassen.

En måde man kan forsøge at afhjælpe dette er ved at give de børn der har svært ved at koncentrere sig en Tangle. Flere mener at en Tangle kan afhjælpe koncentrationsbesvær, og derudover er den både lydløs og stimulerende at lege med. Tangles kan især være relevante for børn med særlige behov og diagnoser såsom ADHD eller autisme, men også børn uden disse udfordringer kan have stor gavn af at lege med en Tangle.

 

Hvad er en Tangle?

En Tangle er et stykke legetøj der i princippet er en ring der består af en masse forskellige bevægelige dele. Det er disse bevægelige dele der gør at en Tangle kan være utroligt underholdende at pille ved. Delene er bøjede og snoede og kan drejes, således at der er muligt at forme ens Tangle til et utal af forskellige former. En Tangle er både underholdende og stimulerende at lege med, og meget tyder på at den kan være med til at afhjælpe koncentrationsbesvær hos både små og store.

Hvis man er folkeskolelærer for nogle af de mindre elever, kender man helst sikkert til hvor svært det kan være at få klassen til at tie stille når man skal se en dokumentar eller hvis læreren skal læse en tekst op. Det har vist sig at børn der ellers normalt har svært ved at sidde stille og bare lytte kan have stor gavn af at sidde og lege med en Tangle imens de lytter til en opløsning eller lignende. Selvom en Tangle i princippet fungerer som en distraktion for disse elever, kræver den ikke så meget koncentration at de lukker af for alt andet, hvilket betyder at de sagtens kan høre efter mens de leger med deres Tangle.

 

En Tangle er både for børn og voksne

En af de største fordele ved Tangles er at de ikke larmer og forstyrrer de andre elever i klassen. Selvom en Tangle som bekendt består af en masse bevægelige dele, er den designet således at den ikke afgiver den mindste lyd når man bevæger disse dele. At Tangles ikke larmer betyder at læreren kan fortsætte undervisningen uden at skulle blive irriteret over kuglepenne der klikker eller lignende, mens de elever som har brug for at lavet noget med hænderne har mulighed for dette. Derudover betyder legetøjets lydløshed at de elever der ikke har lige så svært ved at koncentrere sig – og som derfor ikke har brug for en Tangle – ikke bliver forstyrret af at nogle af deres klassekammerater sidder og piller ved noget med hænderne.

Tangles er ikke kun nyttige i folkeskolen. Det er nemlig ikke kun børn der kan have svært ved at koncentrere sig uden at lave noget med hænderne. Både blandt universitetsstuderende og folk i arbejdslivet er der mange der indrømmer at de arbejder bedst hvis de har noget i hænderne. Der er derfor også mange voksne som kan nyde stor gavn af at have en Tangle ved skrivebordet eller med til forelæsningerne.

Få ro i klassen med en Tangle
5 (100%) 1 vote