Danskerne vil tilbage til naturen

Danskerne vil tilbage til naturen

Danskerne vil tilbage til naturen

Byerne har altid været Danmarks midtpunkter. De har været et sted, hvor unge mennesker er strømmet til i stor stil. Bylivet har mange dragende aspekter: take-away-mad, brede cykelstier og korte afstande. Men efterhånden er der opstået en ny trend, som vidner om, at vi danskere i højere grad søger tilbage til naturen. Denne tendens ses både på den måde vi ferierer den på, hvor mange er begyndt at ty til telt og cykelferie, mængden af planter i boligen og sidst men ikke mindst i måden, vi laver mad på.

Planter ind i boligen og mad udendørs

Tilbage i 70’erne og 80’erne var stueplanter allemandseje, og fondue og raclette var, hvad der blev disket på bordet, hvis man rigtig skulle hygge. Faktisk ses begge tendenser i dag – dog i fornyede udgaver. Planterne har endnu engang fundet vej ind i vores stuer, den her gang kalder man det bare urban gardening og urban jungle, og også køkkenet er i højere grad flyttet ud under åben himmel. Vi danskere vil tilbage til naturen, og det ses tydeligt i vores madvaner, som særligt kommer til udtryk hen over sommeren – selvom flere og flere insisterer på at stå ude i minusgrader juleaften, for at få den helt perfekte grillede steg.

Udendørs madlavning behøver ikke at foregå på en grill

De fleste af os er efterhånden blevet trygge ved at grille vores mad, og selvom nogle foretrækker gasgrill og andre kulgrill, så er idéen om at grille nogenlunde den samme. Men faktisk er man begyndt at se flere andre tendenser med udendørs madlavning, som ikke nødvendigvis involverer den velkendte grill.

Som nævnt tidligere har udendørslivet for alvor fået et boost, og mange af os søger ud det fri. Ferieformer som teltferie, cykelferie og andre friluftsferier har i løbet af de sidste år vundet stort indpas blandt mange danskere. Når man skal feriere i det fri, skal man selvfølgelig også lave mad i det fri. Det foregår oftest på bål, hvilket måske for mange kan virke en kende begrænsende. Det behøver det dog langt fra at være, og der findes mange praktiske og gode redskaber, som kan gøre madlavningen i det fri til en næsten gourmet-oplevelse. På den måde fletter de to tendenser sig smukt ind i hinanden: Den mere naturlige og simple måde, vi tilgår vores mad på, harmonerer med vores ny fundne kærlighed til naturen generelt. Så hvorfor ikke kaste sig ud i ferie og madlavning under åben himmel – over åben ild?

 

Ferie i det fri og mad over åben ild

Det kræver måske lidt øvelse, før man har mestret det perfekte bål, men mere skal der heller ikke til, for at man kan kokkerere et fornemt måltid med smag af bål og hygge. Det kræver dog det rigtige udstyr, hvis man gerne vil have det gode, hjemmelavede resultat. Pønser man på ferie i det fri – eller måske bare udendørs madlavning, er et redskab som en støbejernsgryde en fantastisk opfindelse. Der findes mange udgaver, men blandt de bedste findes Dutch Oven fra Petromax. En Dutch Oven er lavet, så den kan holde til lidt af hvert, den er nem at have med, og så er det lidt af en multitasker.

Overvejer du at kaste dig ud i udendørs madlavning? En Dutch Oven er blandt de foretrukne redskaber hos alt fra inkarnerede friluftsmennesker til spejdere. En Dutch Oven kan meget vel være det perfekte redskab til familieferien, hvor den kan bruges både til at koge, bage, lave simreretter, Texas Chicken og meget mere. Og så kan den også bruges, når I kommer hjem, da den både kan bruges over åben ild og kul. En støbejernsgryde kan redde jer fra mange mad-skænderier, og på grund af dens multitaskende kvaliteter, hjælper den jer til at pakke let til ferien.

Danskerne vil tilbage til naturen
Bedøm